Voksenpoint

Når jeg kigger rundt i min omgangskreds, ser det ud til, at det første job også er forbundet med en masse andre store livsbeslutninger. Snakken om at ”blive voksen” eksploderer. Nu har man pludselig råd til at købe bolig, bil eller få børn. Det skaber potentielt ekstra udfordringer af selvbilledet. Man går fra at være studerende til at være sådan en med fast arbejde, pension, fast ejendom og børn.

For mig var det at få et fast arbejde ambivalent. På den ene side ville jeg gerne have pengene, og alt hvad de gav adgang til, på den anden side kunne jeg slet ikke se mig selv som sådan én med pensionsopsparing, bil og børn. Måske kan man beskrive det første job, som vore dages version af at ”blive voksen”.

Hvad synes du?

Trådte du ind i de voksnes rækker, da du fik dit første job. Hvordan kom det til udtryk, og hvad syntes du om det?