Nye kolleger - de ligner ikke mig

Da jeg begyndt i mit første job, var noget af det, jeg virkelig skulle vænne mig til, mine nye kolleger. De lignede overhovedet ikke mig. Eller et par af dem gjorde, men resten var en skøn blanding af alle mulige forskellige faggrupper, og det påvirkede for eksempel tonen på arbejdspladsen. De talte slet ikke om de samme ting, som man taler om på universitetet og havde en helt anden humor. Jeg kunne med andre ord ikke identificere mig med en stor del af mine nye kolleger og havde derfor også svært ved at identificere mig med arbejdspladsen.

Jeg var godt klar over, at dette var virkeligheden, og at jeg nok i en eller anden grad var nødt til at vænne mig til den, men jeg havde ikke lyst til at give slip på min identitet som universitetsstuderende. Jeg havde stadig lyst til at tale om de emner, jeg havde talt med mine studiekammerater om, og jeg havde stadig lyst til at bruge det ordforråd og det analyseapparat, jeg havde opbygget på universitetet. Det faldt bare lidt til jorden.

Jeg kan ikke rigtig huske, hvordan det ændrede sig, men jeg vil tro, at tiden gik, og jeg lærte mine nye kolleger at kende og vænnede mig til tonen på arbejdspladsen.

Hvad synes du?

Hvad syntes du om at gå fra det homogene miljø på universitetet og til arbejdsmarkedet med alle mulige forskellige mennesker og faggrupper?