tirsdag den 26. oktober 2010

Hvad sker der med fagligheden?

De fleste studerende er for travlt optaget med at studere til at fokusere på arbejdsmarkedet. Og hvis det at studere ikke hænger sammen med, hvad man efterfølgende skal beskæftige sig med, så er der pludselig to ting, man skal fokusere på: fag og fremtiden. De fleste vil orientere sig mod fagene, for det er viden om dem, de studerende bliver bedømt på til eksamen. Viden om jobmulighederne får man ikke gode karakterer af.

På studiet var det ganske rigtigt evnen til at redegøre for poststrukturalisme og komplicerede diskursanalytiske optikker, der gav anerkendelse. I rigtig mange jobs skal man, nærmest som det første, lægge denne kunnen til side og bruge sine såkaldte ’generelle akademiske evner’. Det føltes for mig som et tab af min faglighed. Jeg havde brugt mange år på at polere mine analytiske evner inden for et mit fagfelt, og da jeg blev færdig, skulle jeg næsten ikke bruge dem til noget. Blandt andet fordi der ikke var tid til at gå særligt meget i dybden på arbejdspladsen, og fordi der var strategiske hensyn som vejede tungere end den faglige analyse.

Hvad synes du?
Når universitetet nu ikke længere kun uddanner forskere og gymnasielærere, hvad sker der så med fagligheden i det første job? Og er det meningsfyldt og tilfredsstillende?

1 kommentar:

  1. Den blev pakket da godt og grundigt væk! Efter forgæves at have søgt på mine ønskede gymnasielærerjobs i et halvt år, fulgte jeg råddet om at "søge bredt" og fik et barselsvikariat som udviklingskonsulent i Ishøj Kommune. Skønt endelig at f...å et job, men øøøj der var langt fra drømmen om at stå i et klasselokale og dele min begejstring for dansk og historie til at behandle ansøgninger om tilskud til kommunens frivillige foreninger.

    Ja, jeg kunne bruge, at jeg "kan overskue komplekse sammenhænge" og "gabe over store tekstmængder" og de andre generelle kompetencer, vi akademikere har, men fagligheden - den fik jeg først i spil 3 år senere, da det endelig lykkedes mig at få gymnasielærerjobbet. Og til alle jer derude, der savner at arbejde med det, I nu en gang indskrev jer på universitetet for at beskæftige jer med: gå efter det! Det er en fest at få lov at arbejde med det, der står hjertet allernærmest.

    SvarSlet